Hundested, Dygtig vallak og nussehoved søger part
Hundested, Dygtig vallak og nussehoved søger part
5. november 2023
1.000,00kr.
ID: 7752
Dygtig vallak og kæmpe nussehoved søger en selvsikker part 2-3 gange ugentligt. Ridehal, ovalbane og skov. Pr 1/12
- Har intet navn
- Kategori: Part søges, Part tilbydes, zzz
- Har intet Feif Nr.
- Ingen info på Blup
- Navn: Nanna2401
- Email: nanna@soekanten.dk
- Tlf: 61600312
- Mobil: 61600312
- Adresse: Torupvejen 76
- Post nr: 3390
- By: Hundested
Part tilbydes pr. 1/12.
Jeg lægger lige en føler ud for en part på vores højtelskede ismule Eldur fra Bakkeholm på 12 år og 138 cm. Eldur er 5-gænger men rides som 4-gænger. Han har rene fine gangarter som er nemme at skelne mellem.
Eldur står på et dejligt sted med ridehal, stor ovalbane og skov i 900 meters afstand ad lille vej. Østerbjerg station inden for 50 meter. Kurser og træninger andetsteds er også muligt, da vi har trailer til rådighed.
Eldur bruges til konkurrencetræning og stævner af mig, og det er derfor ikke muligt for parten at deltage i stævner, men ellers er der åbent for alt hvad man kunne tænke sig. Eldur elsker dressur, gangartstræning og skovture. Han kan også springes, men dette er bestemt ikke et af hans talenter.
Eldur er jordens (nok) største nussehoved. Han elsker al form for opmærksomhed, dog hader han at blive kysset i hovedet og vil svare på dette med et meget utilfredst udtryk. Han er enorm pleasende og vil gå igennem ild og vand for sin rytter. Han er en smule usikker af natur, kan kigge meget, samt finde på at lave et lille hop på stedet hvis han bliver forskrækket. Dog kan han overtales til alt med en smule tålmodighed, opmuntring og klap, og kommer hurtigt over en forskrækkelse. Eldur kan blive en smule stærk på ovalbanen og skovtur, da dette er noget han knuselsker og derfor bliver tændt! Han er dog altid stopbar, lydhør og laver aldrig unoder såsom at stejle, bukke eller løbe. Eldur er en kæmpe tiggerøv, og kan til tider have problemer med at forstå at holde afstand. Han ser helst at være helt tæt på sine mennesker for at få nus. Han elsker lynlåse og lommer, så vær opmærksom på hvad I har liggende, for han VIL snuppe det. Desuden elsker han spande og kaster dem gerne efter heste, mennesker, vægge eller loftet.
Vi forventer at man tager sig af Eldur som var han ens egen hest. Han er, sammen med vores anden hest, vores kæreste eje og meget dyrebar for os. Eldur elsker at gå til ridning og rides for sæde, ben og stemme samt uden pisk og spore. Han er meget følsom og vil nødigt gøre noget forkert, hvorfor vi bruger rosende/støttende ord og stemmeleje.
Som Eldurs part skal man ikke være en usikker rytter. Han gør aldrig noget dumt eller utilregneligt, men bliver nemt skræmt/usikker hvis man som rytter selv, er meget usikker. Man har ingen pligter, da mugning og fodring klares af stedet. Dog har han sæsonmæssigt problemer med maven, hvorfor der skal holdes øje med om han får tynd mave, og give tilskud/kur herefter. Guffer, lucerne og müsli til efter en træning er altid til rådighed af os! Der forventes dog at man tager sig af udstyret som var det ens eget, og vi nyder et ryddeligt og pænt miljø. De første par gange vil jeg undervise dig, så du kan lære hans signaler og hvordan han rides. Der SKAL rides for sæde, ben og stemme, samtidigt med at man som rytter/menneske er blid og kærlig i al omgang med ham.
Man skal have grundridningen iorden, og gerne lidt til 😉
Eldur står pt lettere skadet med et overanstrengt kodeled efter nogle lidt for vilde foldture, men er nu rengående og forventes clearet af dyrlægen i midt november efter 8 ugers skridt. Man skal derfor forvente noget genoptræning i form af korte frekvenser tølt, trav og galop samt hyppige skridtpauser og udstrækning efter træning.
Da Eldur er den ene af vores to Islandske heste, kan man som part forvente at vi en gang imellem vil være i stalden på partens dag. Det er dermed muligt, hvis det ønskes at ride sammen og evt. tage en god og hyggelig skovtur her og der.
Parten koster som udgangspunkt 1000,- for 2-3 dage/ugentligt, plus mulighed for ekstra dage samt hele uger i ferierne. Disse penge går til sko. Partdagene fordeles som udgangspunkt over hverdagene men med mandag som fast dag, hvor weekenderne altid er forbeholdt os. Vi er forholdsvist fleksible og ønsker et godt samarbejde. Vi ønsker en god kommunikation og gerne opdateringer, samt forventer vi at man skriver eller ringer til os, hvis man har spørgsmål eller er usikker på noget. Vi er i 10 minutters afstand fra opstaldningsstedet.
Ved interesse, skriv til mig på 61600312.
De bedste hilsner
Nanna og Hanne
Set af: 31