Opstaldning tilbydes

Opstaldning tilbydes

1. februar 2021

1.000,00kr.

ID: 3398

Opstaldning i løsdrift eller boks på islændersted nær Hedeland tilbydes – 4000

Hastrupgård ligger naturskønt tæt på Roskilde. Der er 15 min. i skridt til Hedeland og kilometervis af ridestier.
Her er mulighed for opstaldning af islænder i løsdrift (separat vallak og hoppeløsdrift) eller i boks. Heste på boks står i vinterhalvåret på jordfold ca. 12 timer om dagen og kommer ind om natten. Både boks- og løsdriftheste fodres tre gange i døgnet.
Om sommeren kommer alle heste på sommerfold og bokshestene har mulighed for at gå ude hele døgnet. Mængden af græs tilpasses.
Opstaldning i boks på Hastrupgård er selvpas og inkluderer, turnusordning med fodring/udluk morgen, tildeling af eftermiddagswrap og indluk aften. Antal vagter fordeles per hest.
Løsdriften er ligeledes baseret på selvpas. Som opstalder, indgår du i turnus, som er baseret på antal heste. Du skal derfor indgå i fodring aften og weekend, tildeling af eftermiddagswrap samt mugning på egen fold.
Stråfoder/kraftfoder og strøelse (spåner/træpiller) sørger opstalderene selv for. Der er mulighed for at købe fælles ind.
Vi har ryttere på alle niveauer på Hastrupgård; fra hygge/skovtursryttere til konkurrenceryttere. Ligeledes har vi en bred aldersfordeling med flere dygtige junior/ungryttere.

Pris:
Boks: 1400,-
Løsdrift 1000,-

På Hastrupgård tilbyder vi:
– Ridehus 20×40
– Udendørsbane 20×60
– To store stalde med fine bokse
– Separat hoppe- og vallakløsdrift
– Dejlig atmosfære, godt sammenhold og søde opstaldere 🙂
– Fælles aktiviteter som fx springkursus, Rasmus Møller kursus, foderforedrag og fællesture, løsspring, hygge og fællesspisning.
– Mulighed for undervisning på stedet med Jón Már Gudmundsson fra Stald Akur og Eimear de Burca (eller medbring egen underviser)
– Opvarmet rytterstue med tekøkken
– Toilet i stalden
– 10 min. kørsel til Hedelands Islandshestebaner
– Mulighed for trailerparkering

Læs mere på:
http://www.hastrupgaard.dk/

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.