Parter tilbydes

Parter tilbydes

1. december 2022

0,00kr.

ID: 6762

Gratis parter tilbydes i Vandel

Savner du at ride og have med heste at gøre?

Grundet sygdom har jeg disse to skønne islandske drenge, der bare står stille – og som savner nogen der gider komme og nusse, strigle, klappe, lege, trække ture, spise gulerødder, træne på bane eller gå og ride ture med dem i skoven. Der er næsten ingen grænser, så længe I hygger og har det sjovt sammen 🙂

Hvem er de?

Ask på 4 år (den lysest brune på fotos) er en langbenet, moderne model – der kun lige er i gang med tilridning, men allerede nu er en stjerne til horsemanship, jordarbejde, leg og eventyr/gåture i naturen. Han elsker klikkertræning – som jeg sagtens kan lære dig, hvis du har lyst og mod på det. Han er en tillidsfuld ven for livet, hvis man tager sig tiden til ikke bare at “fare” ind på ham og bestemme det hele. Han er følsom og vil gerne føle sig forstået, tryg og hørt. Så folder han sig ud som den fineste, blideste, sjoveste lille fyr – fuld af ideer og input ❤

Adam på 16 år (den sortblakkede på fotos) er en ældre, habil herre – gammeldags type med masser af muskelpower og vilje. Og beskrives bedst som hestenes udgave af en labrador – på den gode måde! 😛 Han eeeeeeeelsker opmærksomhed, kram og nus – og godbidder. Men kan også godt forstå et nej og respektere grænser. Så ser han bare lidt gnaven ud i lidt tid 😛 Adam kan ALT. Han er 4 gænger med taktren tølt (dog utrænet nu) i alle tempi, let ved trav, stor galop, og har en mega god skridt. Han er ekstremt let på tøjlen – som i at du kan ride ham med lillefingrene. Han har gået mange stævner og skovture. Han er trafiksikker, trailervant, stævnevant, elsker “offroad” ture i naturen og gode galopper. Og spring – hvilket han desværre bare ikke er specialt god til. Men han elsker det 😃 Du kan se Adam reddet ved tidligere ejer i foråret på YouTube linket.

Hverken Ask eller Adam er børneheste – eller “koneheste”. De er følsomme (det har jeg aktivt forsøgt at beholde hos dem), meget lydhøre for signaler – og de KAN finde på at give et hop, hvis der kommer noget der pludselig forskrækker dem. Så du skal være den type person og rytter der værdsætter en sensitiv hest – så får du virkelig to guldklumper at hænge ud og udvikle dig sammen med 🙂

Jeg kan til byde et skønt opstaldningssted, med et skønt ridefællesskab og jævnlig undervisning v. Ditte Byskov, lige ved Gødding skov og under en times rideafstand til Syvårssøerne, 20×60 ridebane, lækker stald, alt i udstyr, jeg står for alt omkring smed, dyrlæger osv og du kan komme og hygge og ride og træne og lege så meget du vil. Med den ene eller dem begge. Uden beregning. Det vil bare være en gave for mig (og dem) at de bliver brugt og får noget omsorg, imens jeg er syg.

De bærer selvfølgelig præg af ikke at have været redet/trænet så meget i flere måneder, men jeg vil gerne hjælpe dig og dem rigtig godt i gang.

Del gerne med dem du kender der måske kunne være interesserede eller send mig en besked hvis du er nysgerrig eller har spørgsmål.

Adam, Ask og jeg glæder os til at høre fra jer! 😃

– begge heste er også til salg, så tjek salgsannoncer eller skriv til mig, hvis du kunne tænke dig at den ene eller de begge blev dine “forever” bedste hestevenner.

Afspil video
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.